_G7A1087.jpg

Jeg hedder Camille Sejr Antonsen og er 23 år. Jeg er storesøster med stort S. Jeg føler mig nogengange stærk, klog og smuk, og andre gange lille bitte og uduelig. Jeg har gået hos forskellige terapeuter siden jeg var 15 år, og nu arbejder jeg, med stor ydmyghed, på at flytte mig over på den anden side af bordet.

CV

Student fra Ordrup Gymnasium i 2014.

Studeret 1 år til sygeplejerske på Professionshøjskolen Metropol.

Arbejdet 4 år som butiksassistent i Isabel Marant butikken i København.

PR-ansvarlig hos Malling publications.

Stifter af TALK TALK.

Studerende på psykoterapeutuddannelsen hos SEOP - Skolen for eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapi.

Min historie

Da jeg startede i individuel terapi hos, min daværende psykoterapeut, Sascha, begyndte tingene at falde på plads for mig. Og da hun opfordrede mig til at læse bogen “Hemmeligheder for pige” af Lotus Turell oplevede jeg for første gang et spejl i forhold til nogle af de svære ting, jeg har med mig. Jeg fik lyst til at skabe en rum hvor jeg kunne dele mine egne erfaringer som ung kvinde, men jeg havde intet sted at gøre det. Derfor fik jeg, sammen med Sascha, idéen om at starte TALK TALK.

Det er vigtigt for mig, som sund, rask og forholdsvis succesfuld ung kvinde, at kunne være afsender af noget så tabubelagt som psykoterapi. Jeg har ingen diagnose, eller synlige udfordringer, men det gør ikke terapi mindre nyttigt for mig. Jeg mener, at alle mennesker burde give sig selv den fine gave, det er at finde en god terapeut, og ikke mindst, at turde at bede om hjælp.

Min drøm er at TALK TALK bliver en tryg base, der kan give unge piger og kvinder, mod til at vove sig ud i verden og ind i voksenlivet.